Folketingsvalg
Der skal ifølge grundloven afholdes folketingsvalg i Danmark hvert fjerde år. Statsministeren udskriver valget. Statsministeren kan til enhver tid udskrive nyvalg, hvis han eller hun har fået et mistillidsvotum, er kommet i mindretal i Folketinget eller ønsker et nyt Folketing.
Folketinget har i alt 179 medlemmer. Ofte bruger man forkortelsen MF, som betyder medlem af Folketinget. En plads i eller et medlemskab af Folketinget kaldes også et mandat.
Ved et folketingsvalg vælges de 175 mandater i selve Danmark, mens to vælges på Færøerne og to vælges i Grønland. De 175 mandater, som vælges i Danmark, er fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Kredsmandaterne fordeles regionsvis, hvilket sikrer den lokale befolkning indflydelse på, hvem der bliver valgt. Tillægsmandater fordeles på landsplan.
Alle, der er fyldt 18 år, er danske statsborgere og har fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, har stemmeret ved folketingsvalg.
For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret, og man må ikke være straffet for handlinger, der gør en uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget.
Den danske stemmeprocent er meget høj, omkring 85 % ved folketingsvalg. På stemmesedlen kan man enten give en partistemme eller en personlig stemme.