Partierne
Partier er ikke en forudsætning for demokrati. De er ikke omtalt i grundloven, men valgloven forudsætter, at der findes partier for at fordele mandater i Folketinget, kommunalbestyrelser, regioner og Europa-Parlamentet.
Det første parti i Danmark, som kan sammenlignes med vore dages partier, der fungerer som foreninger med selvstændige vedtægter osv., var Det Forenede Venstre, som blev dannet i 1870. Det var forløberen til det nuværende parti Venstre. Året efter dannedes Den Internationale Arbejderforening for Danmark, Socialdemokratiets forløber.
Partisystemet, som vi kender det i dag, blev for alvor slået fast med systemskiftet i 1901. Kongen accepterede her for første gang, at en regering ikke kan udnævnes, hvis et flertal i Folketinget er imod den. Dette princip kaldes det parlamentariske princip. Det blev indskrevet i grundloven i 1953.
I 1905 dannedes Det Radikale Venstre ved en sprængning af Venstre, og i 1915 dannedes Det Konservative Folkeparti, der var en videreførelse af partiet Højre, som havde været regeringsparti før systemskiftet. Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet afspejlede i alt væsentligt vælgernes forskellige holdninger og interesser frem til 1960?erne, hvor der skete et væsentligt opbrud i partisystemet.
Socialistisk Folkeparti blev dannet i 1959 som et udbrud fra Danmarks Kommunistiske Parti, som blev dannet 1919-20. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 kom tre nye partier ind i Folketinget: Kristeligt Folkeparti, dannet i 1970, Fremskridtspartiet, dannet i 1972, og Centrum-Demokraterne, dannet i 1973.
Det betød et væsentligt opbrud i partimønstret i Folketinget. Ideologierne, som prægede mange partier i første del af 1900-tallet, mistede betydning. Ideologi er en grundlæggende opfattelse af, hvordan samfundet (ideelt set) bør indrettes. I 1995 dannedes Dansk Folkeparti efter splittelse i Fremskridtspartiet.
