Vejen til Folketinget
Der er flere måder at komme i Folketinget på. Mange politikere har begyndt deres politiske karriere i partiernes ungdomsbevægelser eller andre foreninger, hvor de har fået interesse for det politiske arbejde. Mange har været indvalgt i kommunalbestyrelser eller amtsråd (fra 1/1 2007 regionsråd), før de er gået ind i landspolitik.
I Danmark er der en spærregrænse på 2 %. Det betyder, at et parti skal have 2 % af stemmerne for at komme ind i Folketinget med 4 mandater. For at et parti kan stille op til Folketinget, skal det enten være repræsenteret i Folketinget i forvejen eller indsamle ca. 20.000 underskrifter (svarende til 1/175 del af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg) fra personer, der synes, det er en god idé, at partiet skal have lov til at stille op til det næste folketingsvalg.
Nogle partier opstiller kandidaterne på en partiliste. På en partiliste er kandidaterne opstillet nummererede efter den rækkefølge, som partierne har valgt. Det er særligt partier på venstrefløjen, der bruger denne opstillingsform. De fleste partier benytter sideordnet opstilling, hvor kandidaterne er opstillet i alfabetisk rækkefølge.
En anden måde at komme ind i Folketinget på er ved at stille op uden for partierne. Så skal man have omkring 20.000 personlige stemmer, og det er meget vanskeligt. I 1994 lykkedes det dog for komikeren og musikeren Jacob Haugaard at komme ind i Folketinget på denne måde.
Partiernes medlemstal er faldet kraftigt de seneste år. I 1960?erne var partiernes samlede medlemstal på ca. 600.000 medlemmer ? i 2000 var tallet faldet til ca. 185.000. Det svarer til en tilbagegang på omkring 70 %.
