Grundloven
Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der en lov, der er hævet over alle de andre, en lov, som de andre love skal underordne sig, nemlig grundloven.
Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. den lov, der lægger de grundlæggende rammer for samfundet. Heri beskrives bl.a. den enkelte borgers rettigheder og pligter, f.eks. at der er religionsfrihed, ytringsfrihed og værnepligt.
Danmark fik sin første grundlov i 1849. Den er siden blevet revideret og fornyet flere gange, senest i 1953.
Der har siden 1990?erne været debat om en ændring af grundloven. Folketinget har selv søgt at engagere befolkningen med en grundlovsdebat 2001-2003.
Det er meget vanskeligt at ændre grundloven. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Derefter skal regeringen udskrive valg. Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen, og endelig skal grundlovsændringen sendes til folkeafstemning, hvor et flertal, der udgør mindst 40 % af alle stemmeberettigede, skal stemme for ændringen.
