Finansloven
Finansloven er statens årlige budget. Det er bestemt i grundloven, at landet skal have en finanslov. Man kan sige, at finansloven er statens husholdningsregnskab over indtægter og udgifter i det kommende år.
Loven indeholder bevillinger til at opkræve skatter og afgifter og bevillinger til betaling af de udgifter, staten har i årets løb til skoler, forsvar, hospitaler osv. Ligesom de fleste andre love fremlægges finansloven af regeringen.
I november måned indgås der sædvanligvis finanslovsforlig mellem regeringen og dets støttepartier. Nogle gange indgår regeringen også finanslovsforlig med oppositionspartierne.
Finansloven, der vedtages af Folketinget i december, før Folketinget går på juleferie, er det endelige budget for det næste år. Budgettet kan dog reguleres i løbet af året i form af ændringer til finansloven. Det kaldes aktstykker til finansloven.
Afstemningen i Folketinget om den samlede finanslov kan betragtes som en slags tillidsafstemning i forhold til regeringen ? således at forstå, at hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg. Finansloven er kun blevet forkastet to gange, nemlig i 1929 og i 1983.
Ligesom andre lovforslag behandles finansloven også i et af Folketingets stående udvalg, nemlig Finansudvalget. I dette udvalg diskuterer politikerne også de store linjer i den økonomiske politik.
